Linsemel

Hvad er Linsemel?

Linsemel er lavet af 100% økologiske linser, som jeg kværner på en stenkværn. Linserne bliver på den måde til en fin mel.

Da vi begyndte at lave linsemel var danske linser ikke en mulighed og vi valgte at bruge røde økologiske linser fra Tyrkiet. Linsemel kan dog laves af alle slags linser. 

I dag bruger jeg stadig de tyrkiske linser til at lave linsemelet af. Men jeg håber på snart at have nok danske linser, så jeg også kan begynde at lave dansk linsemel.

Min vision og drøm er, at Linser for Livet kun bruger danske økologiske linser, så snart det kan lade sig gøre. 

Linsemel har et højt protein indhold og er glutenfrit fra naturens side. 

 

 

Nem og ny måde at bruge linser på

Linsemel er en anden måde at bruge linser på. Det er nemt at tilføje i mange retter. Kun fantasien sætter grænser. Man skal dog huske at mad med linsemel skal opvarmes ved fx bagning eller stegning.

Linsemel kan bruges som bindings middel i fx grøntsagsdeller eller til at tykne sovs og supper. På grund af det høje protein indhold i linser er melet med til at gøre vores mad mere mættende og i længere tid. 

Melet kan blandt andet bruges til pandekager, brød og grøntsagsdeller.

Linsemel er dog ikke en ny opfindelse. I lande som Indien, Nepal og Tyrkiet har man brugt linsemel i mange generationer. Men her i Danmark er det en ny måde at bruge linser på og det vil jeg gerne hjælpe Jer med. 

Du kan finde alle opskrifterne her på hjemmesiden, så du kan komme godt i gang med at bruge det fine lyserøde mel.

 

Økologisk linsemel

Du kan få fingrene i det lækre linsemel gennem forhandlernerne

Køb økologisk linsemel