Book arrangementer og mad ud af huset
Jeg laver workshops på Svalegården, som ligger på Djursland og er her hvor jeg holder til. De bliver afholdt i perioden 1. maj til 1. oktober og er både for privat og professionelle køkkener.
”Det Rå Rum” skaber rammen for selve workshoppen hvor jeg vil vise jer ind i bælgfrugternes univers. Vi skal kigge på variationen af danske økologiske bælgfrugter, koge og smage linser, ærter og bønner, marinerer, spirer og lave spændende retter med danske økologiske bælgfrugter som vi til sidst vil spise sammen.
Den gamle gårdsplads som er omdannet til have og mini marker vil også indgå. Her vil vi hente friske krydderurter men også kigge på de forskellige højbede hvor jeg har plantet de mange forskellige bælgfrugter som ellers kun kan ses på de danske marker. Du vil få opskrifter og inspiration samt produkter med hjem så det er nemt at forsætte i dit eget køkken.
Vi kan sammensætte et arrangement så det passer til det du ønsker.
Ring eller skriv til Ditte på 24 42 02 84, ditte@linserforlivet.dk og vi finder en løsning.
Privat arrangeret workshops på Svalegården
For 10 personer i 4 timer.
5.995 kr. inkl. moms
595 kr. inkl. moms for ekstra personer
Inklusiv opskrifter og 2 valgfri produkter i glas.
Workshops på Svalegården – for alle
For 10 personer i 4 timer
595 kr. inkl. moms pr. person
Inklusiv opskrifter og 2 valgfri produkter i glas
Jeg elsker at fortælle om linser, ærter og bønner. Om hvordan det hele startede og hvor jeg tror det hele kommer til at tage os hen.
Hvad vi kan dyrke på de danske marker og hvorfor det er en god ide. Jeg vil fortælle om hvordan vi på en nem og lækker måde kan få linser, ærter og bønner ind i vores køkkener på.
Og jeg kommer gerne ud til Jer til en hyggelig eftermiddag/aften hvor jeg vil vise jer ind i bælgfrugternes univers med både oplæg, spændende retter at smage på og opskrifter I kan få med hjem.
Ring eller skriv til Ditte på 24 42 02 84, ditte@linserforlivet.dk og vi finder en løsning.
Oplæg, smagsprøver og opskrifter
Pr. person 150 kr. inkl. moms. Der betales for minimum 25 personer.
Der vil være salg af produkter bagefter.
Kørsel max 1 time fra Svalegården. Længere væk aftales ekstra pris.
Oplæg, aftensmad og opskrifter
Pr. person 195 kr. Der betales for minimum 25 personer.
Der vil være salg af produkter bagefter.
Kørsel max 1 time fra Svalegården. Længere væk aftales ekstra pris.
Jeg elsker at lave mad som er 100% økologisk plantebaseret med fokus på danske råvarer og grøntsager i sæson.
Plantebaseret tilbehør til fx grill
2 forskellige salater, 3 slags hummus/spread, 2 slags marinerede bælgfrugter og hjemmebagt brød
145 kr. pr person (Min. 20 personer)
Kørsel max 30 minutter fra Svalegården. Længere væk aftales ekstra pris.
Plantebaseret måltid/buffet
Vi aftaler hvad det skal være. Fx grøntsagsdeller, salater, gryderetter, supper, hummus, brød osv.
195 kr. pr. person (Min 20 personer)
Kørsel max 30 minutter fra Svalegården. Længere væk aftales ekstra pris.
Ring eller skriv til Ditte på 24 42 02 84, ditte@linserforlivet.dk og vi finder en løsning.