24 42 02 84 (Hverdage kl. 9-15) ditte@linserforlivet.dk

Events fra Linser for livet

Kommende events med Linser for livet

FOF Aarhus – Bælgfrugter: Smag og konsistens

Den 14. oktober 2026 kl. 17.00 – 19.00

Køb billet HER

 

Langbordsmiddag på svalegården i 2027

Jeg har i lang tid drømt om at lave langbordsmiddage på min gård. Og i august 2026 lavede jeg de 2 første. Og det var et hit 🙂 Så nu gør jeg det igen. I 2027 vil der være 4 arrangementer.

I 2021 købte jeg Svalegården og det var en klassisk gammel bondegård med en stor gårdsplads og bygninger, som havde været brugt til forskellige formål. Jeg ombyggede stalden til produktion og gårdspladsen var et perfekt sted til en gårdhave. Med kampesten, betonrør, pallerammer og krukker har jeg igennem årerne fået lavet mit eget lille grønne paradis med træer, planter og hyggekroge.  🌱Middagen skal foregå i Det Rå Rum som ligger i forbindelse med produktionslokalerne.

Jeg elsker genbrug og retro, så jeg dækker op til 30 mennesker med stofduge, gammelt fint porcelæn, glas, smukke kander og vaser og en buffet med flotte fade og skåle. Det bliver så hyggeligt ❤️

Jeg kan godt lide simple retter lavet af gode danske økologiske råvarer. Gerne noget du selv kan gå hjem og lave i dit eget køkken. Mad med masser af bælgfrugter, korn, frugt og grøntsager. Samt lidt af det gode fra mejerihjørnet. En buffet lavet på råvarer fra Danmark fra de økologiske landmænd og med fokus på det der er i sæson.

Der vil være opskrifter du kan få med hjem og jeg vil fortælle undervejs, hvad vi spiser og hvordan det er lavet.

Efter middagen er der kaffe/te og dessert. Der vil være masser af vand på bordet og du kan købe øl, vin, saft & sodavand i baren.

Det vil være muligt at købe alle Linser for Livets produkter bagefter middagen.

Hvis du har brug for overnatning har jeg lavet et lille hotel på gården med 4 værelser.

Buffeten er for de fleste. Skriv til mig hvis du har særlige behov så må vi se om vi kan finde en løsning. Giv gerne besked hvis du ikke spiser gluten og laktose.


Mød Ditte

På Svalegården, markeder og festivals


 Åben Hus på Svalegården

Kom og køb produkter direkte her på gården

Torsdag den 22. oktober 2026
kl. 15.00 – 18.00

Lørdag den 24. oktober 2026
kl. 10.00 – 13.00

Torsdag den 12. november 2026
kl. 15.00 – 18.00

Torsdag den 10. december 2026
kl. 15.00 – 18.00

Lørdag den 12. december 2026
kl. 10.00 – 13.00

Bittevej 5, Skader, 8543 Hornslet


Plant food festival

Lørdag den 7. november 2026

Søndag den 8. november 2026

kl. 10.00 – 17.00

Smagsprøver og salg af produkter

Læs mere HER


Julemarked på Gothenborg

Lørdag den 28. november 2026
Søndag den 29. november 2026

&

Lørdag den 5. december 2026
Søndag den 6. december 2026

Smagsprøver og salg af produkter

Læs mere HER

Overnatning på Svalegården

Ønsker du overnatning på Svalegården er det muligt, da jeg gennem Airbnb udlejer fire forskellige værelser. Værelserne er nymalede og indrettet med genbrug og retro. Der er i alt 4 udlejnings værelser på gården.

De har alle egen indgang med nem adgang til toilet og bad. Der er køleskab, microovn og elkedel samt porcelæn i gangen til fri benyttelse. Der er en lukket gårdsplads med flere hyggekroge og siddepladser.

Vi er 20 km fra Aarhus, 16 km fra Randers og 10 km fra motorvejen.

LINSER FOR LIVET er et passionsprojekt

Linser for Livet er ligeså meget et oplysnings- og uddannelsesprojekt, som det er en produktportefølje af danske linser, ærter og bønner. Jeg elsker at formidle min viden og erfaring omkring bælgfrugter, og det foregår i forskellige fora og konstellationer som for eksempel:

  • Oplæg og smagsprøver
  • Workshops på Svalegården om, hvordan vi bruger bælgfrugter i hverdagskøkkenet
  • Produkter og smagsprøver
  • Inspirationsdag for fx offentlige køkkener med fokus på flere bælgfrugter på menuen
  • Og så videre…

Det kan også være, du har en god ide, hvor du synes, jeg passer ind, og så er jeg sikker på, vi kan finde ud af noget.

Ring til mig på 24 42 02 84 eller skriv en mail til ditte@linserforlivet.dk for muligheder og priser.

Vælg et Afhentningssted

Skriv dig op til nyhedsbrev og modtag en e-bog med opskrifter

Du modtager et link til e-bogen i PDF-format på mail. 

Tak for din tilmelding, du modtager en mail om lidt med e-bogen.