24 42 02 84 (Hverdage kl. 9-15) ditte@linserforlivet.dk

Falster Linsemel

70,00 kr.192,00 kr.

Økologisk stenkværnet mel af danske Falster Linser.

De økologiske Falster linser er dyrket på Lundsgård på Falster og er af sorten Samos.

Linserne er blevet stenkværnet af “Linser for livet ” til mel på Svalegården på Djursland.

Linsemel kan bruges i fx grøntsagsdeller og bagning.

Rig på protein og kostfibre og er fra naturens side glutenfri. Kan indeholde spor af gluten.

Læs mere

Levering 3-6 hverdage

Fri fragt til pakkeshop
ved køb for 499,-
Sendes med GLS

  

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

Jeg er Ditte og Linser for Livet. Jeg står for alt i forhold til produkterne lige fra at lave mel, veje bælgfrugter af, sætte labels på og sætte på hylderne.

Falster linsen af sorten Samos blev dyrket første gang til Linser for Livet i 2022. Denne linse er unik og kan kun købes her i Danmark.

Mogens og hans søn driver den økologiske ejendom Lundsgård på Falster. De var klar på linse eventyr og startede i 2022 med at dyrke økologiske Samos linser. Heldigvis gik alt godt og de forsætter.

I 2022 samdyrkede de linser sammen med havre for at minimere ukrudt og give linsen støtte. Men i 2023 forsøger de sig med at dyrke linsen i ren bestand. Der vil nok komme mere ukrudt, men tørrings og rensnings processen bliver nemmere. Så det bliver spændende, hvad resultatet bliver.

Jeg startede med at lave linsemel af økologiske tyrkiske røde linser. Da vi startede med at dyrke danske linser, havde jeg kun en mindre mængde og de blev solgt, som hele linser.

Men nu er sagen en anden og mængde af de økologiske danske linser er meget større, så nu kan jeg også lave økologisk dansk linsemel. Så nu er der både Tranum linsemel og Falster linsemel.

Linser er fra naturens side glutenfri og dermed er linsemel som udgangspunkt glutenfrit. Af forsigtighedsprincip skriver jeg at linsemelet kan indeholde spor af gluten.

Falster linsen er lys grøn udenpå og gul ideni. Så derfor har Falster linsemelet en smuk lysegrøn farve.

Falster linsemelet er mild og rund i smagen og egner sig til mange formål i køkkenet.

Grøntsagsdeller med linsemel er et sikkert hit med Falster linsemel. Men linsemelet kan også bruges til fx knækbrød, pandekager eller panering. Kun fantasien sætter grænser. Dog skal linsemelet opvarmes ved fx bagning eller stegning.

Min favorit med Falster linsemel er opskriften på linsenuggets med squash. Der kan også bruges andre grøntsager som fx aubergine, porre eller svampe.

Yderligere information

Vægt N/A
Vejledende næringsdeklaration pr. 100 g

Energi – 1238 kJ – 294 kcal
Fedt – 1,6 g
heraf mættede fedtsyre – 0,3 g
Kulhydrat – 37,1 g
heraf sukkerarter – 4,5 g
Kostfibre – 23 g
Protein – 21,4 g
Salt 0,003 g

Ingredienser

Samos Linser

Oprindelsesland

Danmark

Opbevaring

Tørt og mørkt

Tilberedning

Skal opvarmes ved brug

Allergener

Kan indeholde spor af gluten

Holdbarhed

Minimum 12 måneders holdbarhed fra bestilling

Mærkning

DK-ØKO-100 DK-jordbrug, Statskontrolleret økologisk

Produceret af

Linser for Livet ApS, DK-8543 Hornslet