Falster Linsemel
Prisinterval: 70,00 kr. til 450,00 kr.
UDSOLGT. Forventes at komme på lager igen midt i februar.
De økologiske Falster linser er dyrket på Lundsgård på Falster og er af sorten Samos.
De er blevet stenkværnet til mel på Svalegården hos Linser for Livet på Djursland.
Linsemel kan bruges i fx grøntsagsdeller og bagning.
Rig på protein og kostfibre og er fra naturens side glutenfri.
Kan indeholde spor af gluten.
Tilberedning: Skal varmebehandles ved at stege, koge eller bage.
Levering 3-6 hverdage
Fri fragt til pakkeshop
ved køb for 499,-
Sendes med GLS

Falster linsen af sorten Samos blev dyrket første gang til Linser for Livet i 2022. Denne linse er unik og kan kun købes her i Danmark.
Mogens og hans søn driver den økologiske ejendom Lundsgård på Falster. De var klar på linse eventyr og startede i 2022 med at dyrke økologiske Samos linser. Heldigvis gik alt godt og de forsætter.
I 2022 samdyrkede de linser sammen med havre for at minimere ukrudt og give linsen støtte. Men i 2023 forsøger de sig med at dyrke linsen i ren bestand. Der vil nok komme mere ukrudt, men tørrings og rensnings processen bliver nemmere. Så det bliver spændende, hvad resultatet bliver.
Jeg startede med at lave linsemel af økologiske tyrkiske røde linser. Da vi startede med at dyrke danske linser, havde jeg kun en mindre mængde og de blev solgt, som hele linser.
Men nu er sagen en anden og mængde af de økologiske danske linser er meget større, så nu kan jeg også lave økologisk dansk linsemel. Så nu er der både Rød linsemel og Falster linsemel.
Linser er fra naturens side glutenfri og dermed er linsemel som udgangspunkt glutenfrit. Af forsigtighedsprincip skriver jeg at linsemelet kan indeholde spor af gluten.
Falster linsen er lys grøn udenpå og gul indeni. Så derfor har Falster linsemelet en smuk lysegrøn farve.
Falster linsemelet er mild og rund i smagen og egner sig til mange formål i køkkenet.
Grøntsagsdeller med linsemel er et sikkert hit med Falster linsemel. Men linsemelet kan også bruges til fx knækbrød, pandekager eller panering. Kun fantasien sætter grænser. Dog skal linsemelet opvarmes ved fx bagning,kogning eller stegning.
Min favorit med Falster linsemel er opskriften på linsenuggets med squash. Der kan også bruges andre grøntsager som fx aubergine, porre eller svampe.
Alle produkter er lavet af mig, Ditte Tranberg, på mit sted Svalegården i Skader på Djursland. Jeg står for alt – lige fra at lave bælgmel, veje poser af, lave blandinger og sætte labels på. Sammen med flere forskellige danske økologiske landmænd sørger vi for, at du får lækre produkter fra jord til bord.

Yderligere information
| Vægt | N/A |
|---|---|
| Vejledende næringsdeklaration pr. 100 g | Energi – 1238 kJ – 294 kcal |
| Ingredienser | Samos Linser |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Opbevaring | Tørt og mørkt |
| Tilberedning | Skal varmebehandles ved at stege, koge eller bage |
| Allergener | Kan indeholde spor af gluten |
| Holdbarhed | Minimum 12 måneders holdbarhed fra bestilling |
| Mærkning | DK-ØKO-100 DK-jordbrug, Statskontrolleret økologisk |
| Produceret af | Linser for Livet ApS, DK-8543 Hornslet |









