Pias Grønne Ærter
60,00 kr. – 370,00 kr.
De økologiske grønne ærter er dyrket på Naturbruget Tranum i Nordjylland og er af sorten Greenway.
Ærterne er gode i fx gryderetter og til hummus.
Rig på protein og kostfibre og er fra naturens side glutenfri.
Levering 3-6 hverdage
Fri fragt til pakkeshop
ved køb for 499,-
Sendes med GLS
Der findes mange hundrede forskellige slags ærter i mange farver og størrelser. Man inddeler ærter i 4 farver: gule ærter (som fx Tip Ærter og Ingrid Ærter), grønne ærter, grå ærter og brune ærter.
Pia's Grønne Ærter er selvfølgelig i gruppen af grønne ærter og sortens navn er Greenway fra 2017.
Pia og Flemming, som driver Naturbruget Tranum i Nordjylland, har været en stor del af udviklingen af dyrkningen af linser og ærter i Danmark og har været med siden 2020. To dejlige mennesker med stor passion for økologi, grøntsager, frugt og bælgfrugter.
I 2020 såede Pia og Flemming de første Anicia linser og har siden udvidet med 4 forskellige ærtesorter, hvor Greenway er en af dem.
Jeg indgik et samarbejde med Pia og Flemming i 2022 om at aftage en del af deres Anicia linser, som jeg sælger som Tranum Linser. Og nu, i 2024, kan jeg udvide sortimentet med denne fine lysegrønne ært. Jeg har dog valgt at omdøbe den fra Greenway til Pia's Grønne Ærter.
Du kan følge Naturbruget Tranum på Facebook og se deres store udvalg af grøntsager, frugt og bælgfrugter gennem sæsonen. Eller endnu bedre: besøg deres store vejbod hjemme ved gården, hvor du kan købe et stort udvalg af sæsonens frugt og grønt.
Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge Pia´s Grønne Ærter til:
- Lav en lækker hummus som pålæg eller dip.
- Prøv at lave ærtespirer.
- Tilsæt masser af smag ved at marinere dine ærter.
For mere inspiration har jeg lavet et lille hæfte - Opskrifter og tips. Og for et meget større opskriftsunivers har Anette Hoeg Nielsen lavet en fantastisk bog, "Det grønne årstidskøkken".
Alle produkter er lavet af mig, Ditte Tranberg, på mit sted Svalegården i Skader på Djursland. Jeg står for alt – lige fra at lave linsemel, veje poser af og sætte labels på. Jeg får dog hjælp med nogle af melprodukterne, som bliver lavet på Økomølleriet Kragegården af dygtige Kristian. Der vil stå på de enkelte melprodukter, hvor de er lavet.
Yderligere information
Vægt | N/A |
---|---|
Vejledende næringsdeklaration pr. 100 g | Energi – 1192 kJ – 284 kcal |
Ingredienser | Greenway Ærter |
Oprindelsesland | Danmark |
Opbevaring | Tørt og mørkt |
Tilberedning | Skylles og iblødsættes i 10-12 timer. Koges i 20-25 min. |
Holdbarhed | Minimum 12 måneders holdbarhed fra bestilling |
Mærkning | DK-ØKO-100 DK-jordbrug, Statskontrolleret økologisk |
Produceret af | Linser for Livet ApS, DK-8543 Hornslet |