Arkta ærtemel
Prisinterval: 65,00 kr. til 405,00 kr.
De økologiske mørkegrønne Arkta ærter er dyrket på Mergelgården ved Randers.
De er blevet stenkværnet til mel på Svalegården på Djursland af Linser for Livet.
Ærtemel kan bruges i fx grøntsagsdeller og bagning.
Det er rigt på protein og kostfibre og er fra naturens side glutenfri.
Tilberedning: Skal varmebehandles ved at stege, koge eller bage.
Kan indeholde spor af gluten.
Levering 3-6 hverdage
Fri fragt til pakkeshop
ved køb for 499,-
Sendes med GLS

Arkta ærterne er et forsøg, jeg har lavet sammen med Margit og Jan fra Mergelgården nord for Randers. I 2024 dyrkede de 0,3 hektar som en prøve for at se, hvordan ærten er at arbejde med. I 2025 blev arealet lidt større og der er flere ærter vi kan lege med. Det har betydet at jeg nu også kan lave en mel af Arkta ærterne.
Når ærterne bliver renset på renseri sorterer vi alle de halve ærter fra for at vi får et flot produkt med flest mulige hele ærter. De halve ærter kan jeg så omdanne til ærtemel.
Margit og Jan driver Mergelgården, hvor de har planteavl af blandt andet specialkorn, sennep, linser og ærter. De har også bistader og fine gotlandske får, som græsser i den gamle mergelgrav bag gården. Du kan læse mere om Mergelgården HER.
Jeg mødte Margit i 2023, hvor vi faldt i snak om bælgfrugter, farver og størrelser. Næste gang, jeg så Margit, havde hun fundet den lille, mørkegrønne Arkta ært gennem hendes arbejde, som plantekonsulent. Det er en vinterært, som traditionelt har været brugt, som efterafgrøde. Margit har dog valgt at så den om foråret i stedet for i oktober/november, som det normalt gøres med vinterærter.
Vi blev enige om, at det kunne være spændende at prøve den lille Arkta ært af og se, om det kunne fungere. Jeg vil gerne have flere farver ind i mit bælgfrugtsortiment, så her passede Arkta ærten rigtig fint ind med sin mørkegrønne farve. Det er en lille ært, cirka halvt så stor som Ingrid ærten, som gør den ekstra delikat i for eksempel en salat.
Mel af bælgfrugter er en nem måde at få mæthed og fylde ind i din mad på.
Her er nogle forslag til, hvad du kan bruge Arkta ærtemel til:
Der er også mulighed for at prøve andre typer af mel af bælgfrugter som fx Rød linsemel, Tip ærtemel & Fuego bønnemel.
Alle produkter er lavet af mig, Ditte Tranberg, på mit sted Svalegården i Skader på Djursland. Jeg står for alt – lige fra at lave bælgmel, veje poser af, lave blandinger og sætte labels på. Sammen med flere forskellige danske økologiske landmænd sørger vi for, at du får lækre produkter fra jord til bord.

Yderligere information
| Vægt | N/A |
|---|---|
| Vejledende næringsdeklaration pr. 100 g | Energi – 1192 kJ – 284 kcal |
| Ingredienser | Arkta Ærter |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Opbevaring | Tørt og mørkt |
| Tilberedning | Skal varmebehandles ved at stege, koge eller bage |
| Allergener | Kan indeholde spor af gluten |
| Holdbarhed | Minimum 12 måneders holdbarhed fra bestilling |
| Mærkning | DK-ØKO-100 DK-jordbrug, Statskontrolleret økologisk |
| Produceret af | Linser for Livet ApS, DK-8543 Hornslet |








